Er du klar på snart at bevæge dig ud i verden og få oplevet noget nyt? Måske du i efterhånden flere måneder har haft planlagt en ferie, og du nu bare ikke kan vente på at komme af sted. De seneste par år har været påvirket af coronapandemien, og det har også godt kunnet mærkes på folks rejsevaner. Sjældent har så mange søgt til de danske sommerhuse som i år, og udlandsrejserne har været på et minimum. Men det er ved at vende nu.

Når du skal rejse til udlandet, er der nogle ting, du skal holde styr på. Selvfølgelig er der alt det sædvanlige, man altid har haft styr på som for eksempel solcreme, tabletter til maven eller vacciner, hvis du skal udenfor Europa, men nu er det også blevet en rigtig god idé at få fat i en hjemmetest mod corona. Nogle lande kræver, at du er testet inden ankomst, mens det i andre tilfælde måske bare er rart at have adgang til en test, nu hvor de officielle testfaciliteter er ved at være på et minimum.

Beskyt dig selv bedst muligt

Selvom det handler om, at du kommer ud og har det sjovt og får oplevet en masse ting, så er det stadig en rigtig god idé at beskytte sig selv så godt som muligt. Naturligvis anbefales det altid, at du er vaccineret, men herudover er der også flere lande, der kræver, at du bærer mundbind på offentlige steder eller alle steder, hvor du er indendørs, som ikke er dit eget hjem.

Det er rigtig ærgerligt, hvis du har set frem til badeferie og strand i lang tid, og du så ender med at teste positiv, så du skal bruge resten af ferien i isolation på et hotelværelse, men det er desværre en reel risiko. Og uanset hvor meget du beskytter dig selv, kan det ske.