Når du bestiller rejser på nettet skal du ofte tage stilling til, om du vil tilvælge en rejseforsikring. Men hvad er en fair pris for forsikring af din rejse? Kan det betale sig at købe en forsikring for de dage, du er afsted? Eller kan det bedre svare sig at få koblet en fast rejseforsikring på din almindelige boligforsikring, så du er sikret på alle dine rejser året rundt?

Her er en hurtig gennemgang af fordele og ulemper ved de forskellige typer af rejseforsikringer. Desuden skal du lige høre, hvorfor du skal overveje rejser til Cambodja – det perfekte feriemål, hvis du er typen, der elsker nye oplevelser og kulturer.

Rejseforsikring vs. offentlig sygeforsikring

På rejser i Europa dækker vores blå sygesikringskort, hvis du kommer til skade. Du er dækket på lige fod med indbyggerne i det land, du rejser i. I Danmark er vi vant til gratis lægehjælp, men i nogle Europæiske lande betaler du et beløb for at tage til lægen eller komme på hospitalet. Det beløb skal du altså også betale, hvis du rejser uden en rejseforsikring.

Foretrækker du ikke at bruge penge på en forsikring, er det en ide at undersøge på forhånd, hvordan du er stillet, hvis du får brug for lægehjælp på ferien. Vil du derimod gerne være sikker på, at det ikke kommer til at koste dig noget, hvis du bliver syg på ferien, så er en forsikring en rigtig god ide. Du får forhåbentlig ikke brug for den, men forsikringen giver en tryghed, der kan være alle pengene værd.

Det blå sygesikringskort dækker ikke rejser uden for Europa. Her vil en tilkøbt rejseforsikring dække sygdom, behov for hjemtransport, forsinket fremmøde og hvis der sker skade på din feriebolig.

Hjemtransport er ikke dækket af det blå sygesikringskort, uanset om du rejser til Cambodja, Canada eller Catalonien. Hvis du eksempelvis tager på skiferie med risiko for at komme til skade og få behov for tidlig hjemtransport, så er du kun dækket ind med en tilkøbt rejseforsikring.

På rejser til Cambodja og andre steder uden for Europa kan det give ro i sindet at købe en rejseforsikring. Så er du dækket ind ved både sygdom, ulykker og hvis du bliver udsat for tyveri eller for brug for retshjælp. Nogle rejseforsikringer giver desuden feriekompensation ved sygdom.

Kombinere indboforsikring og rejseforsikring

Forsikringsselskaber som Mondux tilbyder forsikringspakker med dækning af indbo, din cykel og din ferie i både Europa og resten af verden for 150-200 kroner om måneden.

Har du allerede en indboforsikring, så undersøg muligheden for at tilkøbe en årsrejseforsikring. Det kan du typisk få for under 100 kroner per måned. Rejser du kun sjældent, så kan det sikkert bedre betale sig med en enkeltrejseforsikring.

Få indviet din rejseforsikring med rejse til Cambodja

Nu er du blevet klogere på rejseforsikringer, så hvorfor ikke lade din nye viden komme i spil og bestille en lækker ferie. Har du overvejet rejser til Cambodja? Mange rejser til nabolandet Thailand, men Cambodja byder på franske kolonibyer, frodig jungle, smukke strande og det imponerende tempelkompleks Angkor Wat.

Book din ferie nu og glæd dig til at møde en spændende kultur, smage den gode mad og blive mødt af den søde og smilende befolkning.