Har du nogensinde haft ’fornøjelsen’ af at flyve med Primera Air, Turkish Airlines eller Tuify Nordic?

Ifølge en stor undersøgelse fra en dansk virksomhed er de tre selskaber blandt de mest forsinkede i hele Europa.

Ud af 1000 flyvninger har de mest forsinkede flyselskaber op imod 35 forsinkede afgange – forsinkede her forstået som mere end de 3 timer, der giver mulighed for at kræve erstatning for flyforsinkelse – mens tallet for de mest punktlige flyselskaber i Europa blot er 2.

Lavprisselskaberne er repræsenteret i den tunge ende af tabellen, hvilket indikerer, at man får, hvad man betaler for.

Reglerne fører til færre, men længere forsinkelser

Reglerne omkring erstatning for flyforsinkelse har været implementeret siden 2014. De har været udsat af meget kritik af de flyselskaber der betaler regningen, mens forbrugerne generelt er glade for det plaster på såret, erstatningen udgør ved en forsinkelse på mere end 3 timer.

For nogle enkelte passagerer fører reglerne midlertidigt til længere forsinkelser.

Flyselskaberne er meget opmærksomme på at undgå overbooking og forsinkede fly, da et forsinket fly kan koste mange hundrede tusinde kroner i kompensation til passagerne – hvilket gør den flyvetur isoleret til en (meget) dårlig forretning.

Forestil dig følgende scenarie:

2 personer har købt nogle billige flybilletter og skal flyve hjem. Den ene flyver tidligere end den anden.

Den tidligere passagers fly bliver forsinket. Hurtigt står det klar for flyselskabet at forsinkelsen kommer til at vare i mere end 3 timer, og at det derfor skal betales kompensation til passagerne om bord på flyet.

Det andet fly er også på vej til at blive forsinket.

Flyselskabet har én tekniker: Hvor stiller de ham hen?

Med de nye regler vil flyselskabet stille teknikeren hen til det senere fly – selvom det tidligere fly så kommer til at vente mere.

Hvis begge fly skal vente 3 timer, skal der betales 2x kompensation. Men hvis et fly venter 6 timer og et andet 0 timer, skal der kun betales 1x kompensation.

På denne måde er de nye regler med til at sikre, at færre passagerer oplever at blive forsinkede med deres fly. Det er positivt. Men de der først er 3 timer fosinkede risikerer at skulle vente i meget længere tid, for det giver ikke mening for flyselskabet at prioriter reparation af flyet eller anden løsning, når først skaden er sket.

For de personer kommer flyforsinkelsen til at vare i meget længere tid!